Hyggelig hus med egen have, Cabanas de Tavira
Hyggelig hus med egen have og grill!
Her bor I i et hyggelig, traditionelt portugisisk hus tæt ved Cabanas de Tavira, blot få minutter fra Ria Formosa. Huset har egen baghave med spiseplads udendørs, solstole og grill – et roligt sted at nyde vintersolen efter golfen.
Huset er kompakt med to soveværelser – et med dobbeltseng og et med to enkelsenge – et badeværelse og et lyst opholdsrum med behagelig sofa, tv med internationale kanaler og hurtigt wifi. Køkkenet er udstyret med blandt andet opvaskemaskine og ovn, og huset har aircondition.
Benamor Golf ligger blot 1,5 kilometer væk og til stranden, restauranterne og dagligvareforretningerne i Cabanas er der godt en kilometer. To parkeringspladser er inkluderet.
Tilgængelighed
Boligfakta
Østlige Algarve
Østlige Algarve, fra Faro til den spanske grænse, er den del af kysten, som har bevaret mest af sin oprindelige karakter. Tavira er en af Portugals smukkeste små byer med sine kirker, den romerske bro og et stort udvalg af restauranter. Uden for ligger Ria Formosa, et lagunelandskab med øer og lange sandstrande, som nås med små færger. Golf spilles på baner som Benamor, Quinta da Ria, Quinta de Cima og Castro Marim.
Her bor du mere roligt end i vest: Cabanas og Taviras strandøer nås med små færger, fiskehallen præsenterer dagens fangst, og aftenerne er stille. Vil du skifte miljø, ligger den spanske Ayamonte blot en kort bilkørsel væk over Guadiana-broen. Vinteren er mild og stille, med tomme strande og masser af starttider.



















